fortællekoncerten Jeg kan huske - blomster til Billund torsdag 3. november 2016

Fortællekoncerten blev en stor succes. Forestillingen blev vist to gange. Først for de knapt 200 involverede elever fra BillundSkolen og om aftenen for et åbent publikum.

Forestillingen bestod af to premierer, nemlig dokumentaren "Jeg kan huske ® Billund" af Hans Sydow og Ketil Teisen og så fortællekoncerten, som var et samarbejde mellem Teaterskolens to ældste hold og Musikskolens talentlinje.

Manuskriptet til fortællekoncerten var skrevet af teaterskolens dygtige dramalærer Linette Hardt Hansen i samarbejde med eleverne. Musiker Peter Tøttrup instruerede professionelt musikskolens talentelever, som spillede og sang, så alle blev revet med.

Grafiker Christina Ann Sydows spændende collager fra fortid og nutid i Billund havde inspireret Billedskolens ældste elever til at lave digitale fremtidcollager. Alle billederne, som blev vist på en stor skærm, tilførte forestillingen et ekstra lag. De lidt yngre billedskoleelever havde lavet de forskellige, udtryksfulde byskilte. 

Se fremtidscollagerne her

 

Masser af energi og glæde lyste ud af kroppen og øjnene på alle deltagerne, og publikum blev rørt af fortællingerne og hele det samlede udtryk. Sangen "Hel igen" af musikskolens singer-songwriterhold og Mikkel Schack gjorde stort indtryk. Identiteten ligger i hukommelsen....

 

Se dokumentarfilmen "Jeg kan huske ® Billund" her.

 

Læs mere om hele projektet her.

 

Besøg Børnenes Hovedstads side om projektet

 

Billund Kulturskole takker alle involverede i projektet for godt samarbejde.

Parløb reklamebureau a/s